Moderne dansk borgerlighed

Tolerancedag

2010-04-13T13:57:00.000-07:00

I morgen, onsdag, er det "tolerancedag". Det har jeg lige besluttet.

Én dag om året, i morgen onsdag, skal vi være tolerante. Overfor ALLE. Vi skal prøve at være det. Vi skal omfavne vores nabo. Vores MUSLIMSKE nabo. Udsætte vores kritik af islam. Af velfærdsstaten. Af de røde lejesvende i DR. Af alt, simpelthen.

Jeg må erkende: Jeg er træt af kritik fra højrefløjen. Jeg er træt at bloggere, af deres pseudokritik af pressen. Folk, der kritiserer pressen, vil gerne være journalister. Bloggere er wanne-be journalister. Basta.

Én opringning og Kim Møller fra Uriasposten er DR-journalist. Så han benægter?

Danmark er fuld er brokkehoveder. Især på højrefløjen er der brokkehoveder. Venstrefløjen er uden for rækkevidde. De brokker sig hele tiden i stedet for at arbejde og øge vores velstand. De er arbejdsløse brokkere, der venter på nye problemer, som de kan overdimensionere.

Men husk i morgen: tolerancedag.

Forelskelse

2009-12-02T12:37:00.000-08:00

Censurmyndighederne har været forbi og slettet det oprindelige indlæg :-)

Ad hominem II

2009-09-01T13:22:00.000-07:00

Hvad får en dansk skolelærer i det lille, trygge Danmark til at bruge 12 timer af døgnets timer på at læse om, skrive om, tale om "slyngelstaten Israel"? Hvad får ham til at fare i blækhuset, når en kvindelig blogger skriver noget, der ikke stemmer overens med hans verdensbillede? Er det seksuelle frustrationer? Akademiske mindreværdskomplekser? Antisemitisme? En blanding?

Bloggen holder sommerferie

2009-07-15T00:40:00.000-07:00

Det værste

2009-05-28T07:55:00.000-07:00

Det værste er Danmark om sommeren, når det ikke er sommer.....at læse Politikens ledere.....kulde og blæst.....Arnold Schönberg.....pizzaer med ananas.....mænd, der er for direkte.....Margrethe Aukens moraliserende tirader.....alt for søde rødvine.....journalister, der ikke stiller kritiske spørgsmål til politikere.....politikere, der ikke stiller kritiske spørgsmål til sig selv.....levebrødspolitikere, der belærer selvhjulpne mennesker om, hvordan de skal leve deres liv.....selvfede stand-up komikere.....fordummende reklamer i tv.....svensk fjernsyn.....private radiokanaler.....Krøniken og andre danske tv-serier.....ost, der ikke smager af ost.....leverpostej uden lever.....den vestlige verdens selvdestruktion.....Martin Luther.....det engelske kongehus.....folk, der ikke holder døren.....folk, der ikke siger tak, når man holder døren for dem.....folk uden humor og selvironi.....karaoke.....den korsikanske mafia.....og alle andre mafiaorganisationer.....Jacques Chiraq.....folk, der ikke bakker sit land op, når det er i krig.....historieløse mennesker.....folk med 'Bevar Christiania' trøjer.....den fæle lugt af pølser og shawarma.....restauranter med lousy betjening.....Bukarest.....naboer, der larmer om natten.....at køre med det offentlige.....unge utilpassede mænd.....når internettet ikke virker, og servicefolkene ikke kan forklare, hvori problemet består.....folk, der debatterer anonymt.....antisemitter.....Annegrethe Holmsgaard.....misundelsespolitik.....trafficking.....plastisk kirurgi.....hundelortene i københavnske gader.....politikere, der ikke piller deres valgplakat ned, når valget er slut.....dovne og uambitiøse mennesker.....Anne Baastrups nedladende retorik.....Søren Gades manglende evne til at holde politiske taler.....Paradise Hotel.....Strøget i København.....jysk mindreværd.

Det bedste

2009-05-26T10:40:00.000-07:00

Det bedste er Danmark om sommeren (når det er sommer).....når mænd gør én en tjeneste uden at forvente et 'tak' og uden bagtanker.....folk, der kan deres håndværk og sætter en ære i det.....mænd, der kan lave andet end spaghetti bolognese i køkkenet.....KLOVN.....Célines 'Voyage au bout de la nuit'.....at stikke hånden ned i en stor bøtte med ris.....alle verdens talemåder!.....Marx Brothers.....Sir Humphrey Appleby fra 'Yes, Minister'.....ambitioner.....folk, der kan underholde et helt selskab og som ved, hvornår de skal stoppe igen.....gymnasier, der har græsk og latin på skemaet.....at møde et venligt fremmed menneske i et tog eller et fly.....når Weekendavisen dumper ind ad brevsprækken fredag morgen.....Den Sorte Diamant.....Mae West.....små børn, der smiler til én.....når borgerlige politikere får ret.....når socialister får uret.....når man bliver bekræftet i sine fordomme.....folk med humor og selvironi.....Georg Brandes' tale om nationalfølelse.....Napoleons guldkorn.....duften af pibetobak.....store mørke biblioteker med Chesterfield lænestole og røvballegardiner.....New York City Ballet.....den italienske renæssance.....coq au vin.....folk, der giver penge anonymt, men som ikke føler sig bedre end andre.....mennesker, der dufter godt.....ideen om England.....at blogge med intelligente mennesker.....klezmer.....mænd, der ved, hvad de vil.....folk, der tager livet alvorligt.....Sofia Carmina Coppola.....Beethovens 7. symfoni.....mænd, der ikke tror, de er Guds gave til kvinder.....kirkeklokker, der ringer.....Alessio Tacchinardi!.....H.C. Lumbyes Champagnegaloppen.....Champagne!.....Sacha Baron Cohen.....Korsikas klipper.....når ekspedienter siger goddag og farvel i forretninger.....folk, der kan sige det rigtige i de rigtige situationer.....Winston Churchill.....Balzacs La comédie humaine.....Silja Schandorff.....Lagkagehuset på Christianshavn.....Gevrey-Chambertin 2001.....at smørre chokolade ud på kroppen.....kunstnere, der kan sælge sine værker.....sort-hvide fotografier fra 1920ernes Berlin.....Arnold Toynbee.

Kan Ulrik Høy google?

2009-05-22T00:33:00.001-07:00

I sidste uges Weekendavisen svinger Ulrik Høy pisken over ”den neokonservative” Francis Fukuyama. Har Fukuyama da intet lært af historien, spørger Høy indigneret. Det må være en af de mest pinlige og fejlagtige klummer, Ulrik Høy, der engang kunne få avisens kulturradikale læsere til at fare i blækhuset, nogensinde har skrevet. Det siger ikke så lidt.

Har Ulrik Høy da slet ikke lavet research til sin klumme?! Nej, for klummer skal åbenbart kun udtrykke klummeskribentens meninger, ikke hans (eventuelle) viden. Siden 2006 har Fukuyama faktisk taget afstand fra den neokonservatisme, som han engang var fortaler for. Han kalder nu sin udenrigspolitiske linje for ”realistic wilsonianism”:

http://www.nytimes.com/2006/02/19/magazine/neo.html?_r=1&pagewanted=6&sq=Francis%20Fukuyama&st=cse&scp=2

Efter denne artikel fra februar 2006 i New York Times udgav han bogen "After Neoconservatism", og den ligger helt i forlængelse af artiklens budskab: ” What American foreign policy needs is not a return to a narrow and cynical realism, but rather the formulation of a "realistic Wilsonianism" that better matches means to ends,” konkluderer han.

Og videre, om neokonservatismen: “What is needed now are new ideas, neither neoconservative nor realist, for how America is to relate to the rest of the world — ideas that retain the neoconservative belief in the universality of human rights, but without its illusions about the efficacy of American power and hegemony to bring these ends about."

Har Ulrik Høy svært ved at google?

Arrivederci, Rossoneri!

2009-05-21T23:17:00.000-07:00

Verdens bedste forsvarsspiller i en menneskealder, AC Milans Paolo Maldini, siger farvel og tak efter 24 år i samme klub. Jeg har den største respekt for Maldini. Ikke kun for hans kloge forsvarsspil, men også fordi han er blevet i den samme klub gennem hele sin karriere. Det kan man kalde loyalitet. Kæmp for det, du har kært! Han fik sin debut for Milans førstehold som 16-årig i 1985 og spiller her i weekenden sin allersidste hjemmekamp på San Siro mod AS Roma. Jeg græder en glædeståre for verdens smukkeste fodboldsspiller.

Dans la politique la stupidité n'est pas un handicap

2009-05-05T07:47:00.000-07:00

På denne dag for 188 år siden døde en ikke helt tilfældig mand. Han blev født i samme korsikanske by, Ajaccio, som jeg selv blev født i 208 år senere.

Hans navn er selvfølgelig Napoleon Bonaparte. En nationalhelt, men menneskeforagter....

Næsten uanset hvilken politisk konstellation, der har magten i dagens Frankrig, spiller Napoleon stadig en stor rolle for landets selvforståelse og handlen i verden. Nogen mener endog, at Napoleon slet ikke er død, men lever videre i skikkelse af præsident Sarkozy.

Kombineret med et par indgroede elementer i fransk politik, som ikke står i høj kurs hos særligt mange borgerlige (måske med undtagelse af diverse forstokkede nationalkonservative), gør det fransk politik til noget af en liberal ørkenvandring.

Fransk politik er, med Ellemanns formulering, karakteriseret ved: "klassisk merkantilisme (lig med protektionisme) - og så den selvhævdende anti-amerikanisme."

Men et militærgeni, det var Sarko....Napoleon!

Raapil Unrestrained

2009-04-27T22:30:00.001-07:00

Herunder følger Raapils og min mailkorrespondance (Raapils personlige bemærkninger er for Raapils egen skyld udeladt, ellers er mails'ene fuldkommen intakte). Korrespondancen blev affødt, dels af Raapils private mails til mig om hans negative, generaliserende fordomme om italienere (blandt andet sendte Raapil mig et billede af den italienske fodboldspiller Paolo di Canio, der laver en Mussolini-hilsen), dels af en lille diskussion på Raapil Unblogged, hvor han bemærkede, at hvis jeg ikke syntes om hans negative, generaliserende fordomme om italienere, så skulle jeg bare høre hans fordomme om jøder:

Raapil skrev:

Hej Maria! *Tak for din kommentar på *raapil unblogged*. Jeg glæder mig til at høre fra dig en anden gang. Du kan finde din kommentar her: (...)

Jeg skrev:

Hvorfor skriver du det til mig?? Du skal ikke forvente flere kommentarer.

Raapil skrev:

Ups, blev du sur? Min humor er måske lidt grovkornet, men inderst inde er jeg så god og rund som dagen er lang :-) Desuden: Vi moderate borgerlige må holde sammen mod ekstremister til højre og venstre og blandt islamister og andre tosser, så jeg er da ked af at du har lagt mig på is pga. en enkelt udtalelse, du ikke bryder dig om. Mailen er i øvrigt auto-genereret. (...)

Hilsen Lars

Jeg skrev:

Hvorfor skulle jeg (...) til en, der hverken kan lide italienere eller jøder...?

Raapil skrev:

Hov - du tager fejl, det er kun italienere, jeg ikke kan lide. Jøder har jeg overhovedet ikke noget imod, selvom jeg naturligvis har fordomme om dem. Dem der påstår, de ikke har fordomme om nogle andre, de lyver.

Og så er der liiige den ting med NOGLE jøder, at de er pokkers selvhellige. Det gælder f.eks. typer som Bent Blüdnikow, Daniel Pipes og en god håndfuld andre højreintellektuelle, der ikke lader muligheden gå fra sig for at råbe 'antisemitisme' og holde holocaust-kulten levende, men som samtidig sætter sig i spidsen for kritikken af 'islam' og muslimer og i øvrigt forsvarer hvadsomhelst Israel måtte foretage sig.

Men - det er jo kun NOGLE intellektuelle jøder, for der er lisså mange der kritiserer f.eks. Israel og har et fornuftigt forhold til, hvornår det er rimeligt og urimeligt at råbe 'antisemitisme' (læs denne artikel http://www.counterpunch.org/neumann0604.html). Det er imidlertid en klar tendens, at AIPAC og amerikansk-jødiske højreintellektuelle har stor indflydelse i Washington, og at man gennem denne indflydelse påvirker USAs politik Mellemøsten, så den tilgodeser Israels interesser.

Men jeg begår da ikke samme fejl som islamkritikerne, der generaliserer bredt i forhold til hvad enkelte grupper af muslimer foretager sig, eller som konstruerer store konspirationsteorier om islamisk verdensovertagelse, lissom de rigtige antisemitter laver teorier om jødisk verdensdominans. Ikke desto mindre er der et gran af sandhed i begge dele - og i enhver fordom, som du ved.

Jeg har en jødisk ven samt en tidligere elskerinde, og blandt mine idoler inden for musikken er bl.a. Lou Reed og Bob Dylan, samt inden for malerkunsten Chagall, så jeg lider ikke af udpræget had eller frygt for jøder.I øvrigt løber der jødisk blod i årerne på nogle af mine kære, og jeg har en lille mistanke om, at jeg selv kunne være kvart- eller ottendedels-jøde. Min mors bror blev omskåret som lille dreng, hvilket er lidt usædvanligt for en pæredansker.

Min mor har også altid haft ret mørkebrunt hår, men selv ser jeg eller mine søskende dog langt fra jødiske ud, så teorien holder nok ikke.Men nej, jeg er hverken antisemit eller jødehader, blot almindelig fordomsfuld, og så synes jeg arabere og muslimer generelt bliver behandlet uretfærdigt.Og så er du jo i øvrigt ikke engang italiener :-) Det er naturligvis en generalisering at sige, at man ikke bryder sig om italienere. Men er der slet ikke folkeslag, som du bryder dig mindre om end andre?

Hilsen Lars

Jeg skrev:

Nævn mig flere danske jøder end Blüdnikow, der opfører sig på den måde du påstår. Morten Thing? Heidi Laura? Bent Lexner? Martin Krasnik? Margit Warburg? René Karpantschof? Marcus Rubin? Hanne Foigel? Hans-Henrik Fafner? Michael Kuttner? Susanne Bier? Hvem er de danske jøder, der er så selvhellige? Holocaust-kulten? Du er for grov i munden til min smag. For fordømmende. Jøder er som alle andre mennesker. Du skal ikke skrive til mig mere, Raapil. Beklager.

Raapil skrev:

Tak for din kommentar, Maria. Den oplyste tingene lidt for mig. Når man skriver - som jeg gør - med fokus på at 'rette skævhederne op' på den måde muslimer fremstilles i medierne, så kommer fremtrædende islamkritikere til at spille en uforholdsmæssig stor rolle - uanset om de har jødisk baggrund eller ej.

Udover Bent Blüdnikow kan jeg nævne Flemming Rose som en meget fremtrædende islamkritiker med jødisk baggrund, som fik stor indflydelse qua sin post på JP (tegningerne). JP lægger også ofte spalter til en mand som Mogens Rukov, der skriver som en brækket arm, men har de tilstrækkeligt islam-forsimplende og -kritiske meninger. Og Finn Rudaizky er lige blevet DF'er. Og så er der et par stykker i Mosaisk, som også forsøger at presse debatten i en særlig retning. I USA er der Mark Steyn, Daniel Pipes og David Horowitz, som er fremtrædende Israel-apologeter, islamkritikere og fortalere for en hård kurs overfor den muslimske verden. Og så har vi slet ikke nævnt den lange række af eokonservative, som har jødisk baggrund, som har lidt mere end en rem af islamkritiker-huden, og som under Bush havde meget stor indflydelse.Men som du helt korrekt påpeger, så findes der MINDST lisså mange med jødisk baggrund på de andre politiske fløje, så det er forkert af mig at trække disse personer frem som eksempler på en særlig jødisk tendens, hvad jeg egentlig også forsøgte at undgå.

Og ja - naturligvis er jøder mennesker som alle andre. Du skal også lige huske på, at jeg er en drillepind, og - ja - ind i mellem lidt grov i munden. Jeg bliver dog ked af det, hvis du tror, at jeg er jødehader eller noget. Det har ikke noget på sig.

De bedste hilsner, Lars P

Jeg skrev:

Nej, du forsøgte netop ikke at undgå det. Det lugter, jeg er ked af at sige det, af klassisk antisemitisme. Stor jødisk indflydelse i medierne osv. Til din orientering er Rose absolut IKKE jøde (igen noget arabiske medier åbenbart har bildt dig ind) og det er Steyn heller ikke. Du forsøger at trække i land tilsidst, men jeg læser dine tanker med stor bekymring, skal du vide. Læs Arendt bog om totalitarisme, hvor hun beskriver, hvordan man gennem tiderne har tillagt jøder overdreven stor magt i medierne. At du ikke selv kan se, hvor du er på vej hen. Men du kan altså nævne Rukov, Blüdnikow og Rudaizky ud af cirka 6500 danske jøder??? Og ud af hvor mange journalister, historikere, mediefolk, forfattere? Ved du, hvor mange jeg kan nævne, der siger og mener det stik modsatte om fx Israel? Georg Metz? Morten Thing? Margit Warburg? Marcus Rubin? Hanne Foigel? Heidi Laura? Krasnik til dels? ER der en klokke, der ringer et sted? Jeg kan blive ved. Jeg forstår ikke, hvorfor du bliver ved med at skrive til mig. Og hvorfor inviterer du mig hele tiden på en middag, når jeg allerede en gang har sagt nej? Der kommer nok et lille blogindlæg ud af det her, jeg skal nok lade være med at nævne dit navn. Jeg vil sætte punktum her. Du kan skrive på min blog, hvis du vil mig noget. Du må have en god 2. påskedag.

Raapil skrev:

Og din antisemitisme-paranoia lugter af klassisk antisemitisme-paranoia. Og din strategi lugter af klassisk shaming-strategi: "Her er en antisemit, han skal skammes ud, vi må straks skrive en artikel."

Hvad med at debattere på en rimelig og retfærdig måde i stedet for? Og hvad med at gøre op med dig selv, om du vil debattere eller om du ikke vil? Lige nu gør du begge dele, så du kunne egentlig lige så godt sige, at "jeg vil gerne debattere, hvis jeg er sikker på at få debatten for mig selv / få ret / få det sidste ord". Bliv lige voksen.

At påstå, at jøder ikke har stor indflydelse i medierne, det er det samme som at påstå, at der ikke er mange jøder i medierne (mange = ift. deres antal). At påstå at jøder ikke har stor indflydelse på amerikansk politik, det er det samme som at påstå, at der ikke er relativt mange amerikanske jøder i amerikansk politik.

Trækker disse jøder så i samme retning? Nej da, generelt ikke, men ultimativt er der nok en tendens, netop når det kommer til spørgsmål omkring Israel. Og det er vel kun naturligt?

Hvad du også overser er, at for at være antisemit, så kræver det vel, at man er imod 'jødisk indflydelse'. Det er jeg ikke, og hvorfor skulle jeg være det? Jøder i USA og DK er som oftest progressive og internationalt orienterede - som jeg også er.

Men jeg kan da konstatere, at Israel har en stærk allieret i USA, og at de neokonservative havde stor indflydelse i Bush-regeringen, og at den neokonservative bevægelse var/er stærkt præget af amerikanske jøder. En konstatering, som du forsøger at tale bort - hvorfor?

Ang. middag - som sagt, jeg er en drillepind, og da du bliver ved med at kontakte mig med vrede breve, så kan jeg ikke lade være med at drille lidt. Undskyld, men du må blive så moden, at du er i stand til at tage et valg: debattere eller ikke debattere.

Jeg følger generelt ikke med i arabiske medier, så de binder mig ikke noget på ærmet, men jeg er ærligt talt overbevist om, at både Rose og Steyn har jødisk baggrund.

Men hvis du påstår andet, så har du vel ret. Kort sagt: Det er usselt af dig at gøre en personlig korrespondance offentlig, uanset om du anonymiserer. Folk kender f.eks. min debatstil og kan hurtigt regne ud, hvem du er sur på.

Men endnu værre er det, at du kører med på 'antisemitisme-shamingen' og synes det er rimeligt at forsøge at lukke munden på folk på den måde.

Som sagt: antisemit er man ikke, fordi man skriver, at der er mange jøder i medierne, eller at jødiske intellektuelle har stor indflydelse på den eller den amerikanske regering og at de støtter Israel.

Antisemit er man, hvis man mener, at jøder har en skadelig indflydelse, og hvis man opfordrer til ideologisk eller etnisk kamp mod jøder. Men du er tilsyneladende parat til at udvande begrebet, så det til sidst ikke betyder en skid. Velbekomme.

Og nej - invitationen til middag gælder ikke længere. Engang var det morsomt og inspirerende at debattere med dig, nu er det blevet ubehageligt.

Jeg skrev:

Du har meget at lære om jøder, men min mor har altid belært mine søstre og mig om, at man skal tolerere den slags synspunkter, så det vil jeg gøre. Jeg beklager at have ødelagt din påske.

Raapil skrev:

Jeg har uden tvivl meget at lære - også om jøder. Men du tager fejl, når du taler om 'den slags synspunkter' (hvad de så end består i). Jeg opfatter det sådan, at hvis jeg pipper op om det mindste, der kan tolkes som generaliserende overfor jøder, så ser du i ånden straks kreaturvognene på vej til Auschwitz. Så er jeg sikkert Hitler-fan og antisemit.

På den måde bekræfter du jo indirekte, at det ikke er helt galt at tale om en 'holocaust-kult', og du bekræfter også, at det tenderer mod et tabu overhovedet at kritisere nogle som helst jøder for noget som helst.

Så skal man hænges ud med stempel eller meldes til politiet. Det ville være skønt, hvis du havde læst hvad jeg skrev, ikke hvad du SYNES jeg skrev. Men pyt - det er jeg vant til at folk gør.

Om man skal tolerere 'den slags synspunkter', det ved jeg ikke, men der er i hvert fald også den mulighed, at man debatterer med et åbent sind og en redelig indstilling.

Hilsen Lars

Antisemitisme på dansk

2009-04-19T09:02:00.000-07:00

Det her er ikke et godt indlæg, men et harmdirrende et.

Dette blogindlæg er der en mand, der har forsøgt at censurere. Han ønskede ikke, at jeg skrev det. Han mente, at jeg forsøgte at lukke munden på ham. Det gjorde jeg ikke. Det er omvendt, kammerat! Det er dig, der vil lukke munden på mig. Jeg nævner ikke hans navn her, selvfølgelig ikke. Ingen vil vide, hvem det er, jeg har korresponderet med. Men jeg har et behov for at skrive indlægget, for han symboliserer en kedelig tendens blandt nogle danskere.

Det korte af det lange er, at han mener, at der er jøder i Danmark, der er "skinhellige". Han nævner Bent Blüdnikow fra Berlingske Tidende. Og hvem ellers, spurgte jeg. Han svarede Flemming Rose. Flemming Rose, sagde jeg. Han er ikke jøde! (Ifølge den politiske idiot Jean-Paul Sartre er man jøde, hvis man blot "opfattes" som jøde af det omgivende samfund (Charlie Chaplin blev f.eks. opfattet som jøde, men det var han ikke), men sådan leger vi ikke her, hr...) Under Muhammedkrisen var der mange arabere, der mente at JP var jødisk-ejet, fordi avisen har en stjerne som logo, og de troede selvfølgelig, at Rose var jøde. Og så talte han frejdigt om "Holocaust-kulten". Han hopper altså også her med på antisemitternes vogn. Han er en...en....en. En nyttig idiot!

(Han nævnte også Mark Steyn, som er en canadisk kulturskribent, som heller ikke er jøde...Fordi han hedder Steyn? Stein og afarten Steyn er tysk, mein Schatz!)

For helvede, Flemming Rose er sgu da ikke jøde, og hvad hvis han var? Jøder dominerer ikke danske aviser. Jøder i medierne kan tælles på to hænder, og de, der findes, er stærkt uenige om alt. Blüdnikow, Krasnik, Metz og Pundik har ikke just samme holdning til noget! Og især ikke til Israel, som min mailven er stærkt kritisk overfor (mens han synes, at det er åååh så synd for arabere og muslimer, sådan generelt set...).

Hvis der er to jøder samlet, er der mindst tre holdninger, som talemåden hedder. Det er en klassisk antisemitisk tankegang, at der er en magt bag magten. Det skrev Hannah Arendt om i sit storværk om totalitarisme, har jeg fået fortalt. Det er klassisk antisemitisme at påstå, at der er specielt mange jøder i pressen (det er der ikke, hverken i antal eller procentuelt ift. deres antal af den samlede befolkning), og at de bruger denne fremskudte position til at bashe muslimer i Mellemøsten og til at tale Israels sag.

(Behøver jeg sige, at han nævnte "de neokonservative" i USA og jødernes stærke repræsentation i dette skumle "foretagende". Men hvorfor nævne det, hvis man ikke er imod, hr...?)

Det er kun naturligt at jøder interesserer sig for Israel, sagde han også. Øh, hvorfor det?! Ja, nogle jøder gør, andre gør bestemt ikke. Hvorfor er det "naturligt"? Igen smager det af noget, vi har hørt før. Jøderne har et andet hjemland, de har dobbelt nationalfølelse. Det er det, man dermed siger. Jeg kan godt afsløre for ham, at de færreste jøder i Europa føler sig knyttet til andet end deres fødeland, deres hjemland, det være sig Frankrig, Tyskland, Danmark eller Portugal.

Det værste af det hele er, at denne mand, denne gode og rare mand, som han selv påstår, ynder at udtale sig i offentligheden om, hvor onde og generaliserende danskere, især nationalkonservative, er overfor muslimer og arabere, som det er synd for. Han kan slet ikke få øje på de generaliserende og stærkt konspiratoriske ideer, der florerer i hans eget antisemi...hov undskyld, Israel-kritiske hoved.

Jeg blev virkelig harm over hans fejlagtige, generaliserende fordomme om jøder. Er der en behjertet sjæl derude, der kan hjælpe mig til at forstå, hvordan man på den ene side kan gabe op om racisme og nationalisme over for muslimer, og på den anden side dyrke sine egne antisemitiske fordomme uden skam i livet? Hvordan fanden hænger det sammen oppe i hans hoved? Jeg fatter det ikke.

Det er jo hykleri af værste skuffe.

Danmarks Radio

2009-04-13T10:22:00.001-07:00

Forleden brokkede Dansk Folkepartis Søren Espersen sig (igen) over, at DRs tv-serier altid favoriserer venstrefløjen. Helten er altid en rød skolelærer med rullekravesweater og en kop kaffe i hånden. Han udtalte bl.a. i Deadline, at en helt i en af DRs tv-serier aldrig ville kunne være en patriotisk ung mand eller kvinde. Han mente også at kunne gætte, hvem der var helte og skurke i DRs kommende tv-produktion......................okay, hvem er det så? Fortæl!

Espersen har da ret i, at der er en vis politisk slagside i DRs tv-serier, selvom den er blevet mindre udtalt. Det er ikke i orden, når man tænker på, hvor mange licensmidler, alle danske borgere smider efter skidtet. Diskussionen om, hvorvidt DR er venstreorienteret eller ej, har kørt i ualmindelige tider, men har taget til, måske fordi vi qua den "borgerlige" regering har fået en konfrontation mellem den politiske magt og den kulturelle.

Jeg må ellers indrømme, at jeg har et svagt punkt for DR. Ikke for institutionens tv-programmer, der mere og mere ligner de private stationers letfordøjelige underholdning (og derfor er der i stigende grad tale om konkurrenceforvridning, fordi TV3 og de andre private stationer skal konkurrere med en licensfinansieret tv-station), men for institutionens radioprogrammer. (DR er afgjort på kant med sin Public Service-forpligtigelse)

Nu er der nok nogle derude, der sidder og tænker: jamen, det er jo ligeså rødt, tænk bare på Orientering med Niels Lindvig og de andre røde djævle! Jeg er kun halvt enig. Orientering og alle de andre politiske såvel som ikke-politiske radioprogrammer er simpelthen noget af det mest professionelle radio, der findes. Lyt en dag til 4-5 programmer om specielle arbejdspladser i Danmark, om fiskerne i Lild Strand, om bønderne i Kina, om ny teknologi på messen i Basel eller om nymodernistisk litteratur. Radiofolk er dygtige.

Jeg elsker (næsten) alle disse programmer og betaler med glæde min radiolicens. Men er de politiske programmer så ræverøde? Det mener jeg faktisk ikke. Læser man af og til med på den noget skingre Uriasposten (især kommentarsporet, der er ren hatespeech), kunne man forledes til at tro, at der ikke var andet end røde lejesvende på P1. Men så vidt jeg kan bedømme - og jeg hører ofte radio - er der ofte inviteret en borgerlig kommentator ind, der kan se det hele fra den anden side.

Den anden dag blev der diskuteret Nato og Afghanistan i Orientering Søndag, og her var den liberale Mikkel Vedby Rasmussen inviteret. Morten Messerschmidt er også en hyppig gæst i P1-debatten. Den seneste uges tid erindrer jeg at have hørt Arne Hardis, Hans Engel, Egon Balsby, Flemming Rose, Hans Hauge, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Anne Knudsen, Frederik Stjernfelt og Erik Meier Carlsen kloge den i radioen. Vi hører det, vi gerne vil høre, non?

Mon ikke også vores syn på, om DR er venstreorienteret eller ej, afhænger af, hvor vi selv står i det politiske landskab?

Behandlersamfundet

2009-04-09T02:16:00.001-07:00

Når man som jeg har boet i længere tid udenfor de skandinaviske lande, er det første, der slår en, udover den velfungerende offentlige sektor og fraværet af korruption, det afskyvækkende behandlersamfund, vi har skabt. Hvem har skabt det? Er det socialdemokraterne? Måske nok, men i dag viderefører de borgerlige traditionen for at omdanne borgere til klienter.

Behandlersamfudet skaber passive borgere, der fralægger sig ansvaret for eget og sine nærmestes ve og vel. Man sovses ind i et system, hvor man til sidst accepterer det som normaltilstanden. Danskerne ligner efterhånden hovedpersonen i Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig så meget, at romanen skal flytte hylde på bibliotekerne. Den bør stå blandt de bøger, der kategoriseres som non-fiktion.

Behandlersamfundet har også gjort, tror jeg, at vi har skabt et overvågningssamfund, for myndighederne skal vide, hvem der skal behandles. Systemet er blevet selvopretholdende. Jo flere der bliver behandlet, jo flere syge og svage bliver der. Og så skal der skabes nye institutioner, stilles nye diagnoser, oprettes flere behandlingscentre. Velfærdsstaten i en nøddeskal.

Jeg hørte i går på P1 en psykolog fortælle lytterne, at flere og flere unge piger med ondt i livet skærer sig selv i armen – cutting, hedder det. I stedet for at begå selvmord, skærer de sig i armen for at føle smerte. På den måde gør livet mindre ondt, åbenbart. Det er ikke et forstadie til selvmordet, men noget de gør som alternativ. Egentlig er det vel godt, at de ”kun” cutter sig i armen, og ikke begår selvmord, skulle jeg mene.

Psykologen mente så, at forældrene ikke skulle ”gå i panik”, som han sagde. De skulle tale med deres barn om problemet. Hvorfor skærer du dig i armen, lille Dorthe? Han opfordrede også forældrene, hvis deres datter blev ved med at skære i sig selv, til at søge professionel hjælp. Ja, selvfølgelig! Det er åbenbart så kompliceret en sag, at der skal offentligt ansatte psykologer til at redde barnet.

Jeg ved ikke, hvad der var mest uhyggeligt ved den udsendelse: at piger (og nogle drenge) skærer i sig selv, eller at de skal gøres til psykologiske patienter…Mange danskere går i dag til psykolog. Jeg har aldrig gjort det selv, men mange af mine veninder har. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår godt, at livet kan være svært, det er det ved gud sommetider, men hvor er familien henne? I Danmark siger man til hinanden: jojo, men det er bedst, hvis det er en, der ikke er for tæt på, der skal løse problemerne. Hmm, hvorfor det?

Behandlersamfundet har erstattet familierne. I andre dele af verden – og her tænker jeg på andre civiliserede lande – spiller familien en langt større rolle, simpelthen fordi staten fylder mindre i folks privatliv. Jeg må nok indrømme, at det kan være klaustrofobisk at bo i Danmark. Landet er dejligt, menneskene ligeså, men systemet er indrettet sådan, at man føler en langsom kvælningsdød.

Man kan også spørge sig selv, om ikke behandlersamfundet har bidraget til at fastholde mange indvandrere i en passivitet, der strider imod den menneskelige natur.

Svært at være borgerlig i Danmark

2009-04-04T14:35:00.000-07:00

Den danske stat fungerer godt. Den har folkets opbakning. Den fungerer godt, derfor har den folkets opbakning. Folket bakker den op, derfor fungerer den godt? ...

Det er svært at være borgerlig i Danmark, synes jeg. Det er svært, fordi det man er imod, nemlig staten og dens indblanden i private forhold, ofte er "fornuftig". Sådan er det ikke i alle europæiske lande.

Staten griber ind, når børn mistrives. Det er ikke borgerligt, men det er fornuftigt. Vi kunne nævne flere eksempler. Ikke passende ud fra et ideologisk synspunkt, men det er fandeme et fornuftigt synspunkt set ud fra barnets tarv.

I Frankrig stoler befolkningen generelt ikke på det offentlige. Franskmænd tror, at staten snyder dem. Per definition. Det tror danskere ikke, men franskmænd gør. Med god grund, må man sige. Når der kommer et brev fra staten, bliver franskmændene med det samme mistroiske. Staten opfattes som meget bureaukratisk og ikke mindst korrupt (det gælder både gaullisterne og socialisterne). Når der er korruption i Frankrig, er der ikke tale om jagtmiddage. Spørg Chiraq... Eller Charles Pasqua ... Eller Villepin ... (Nå, læs Le Canard Enchaîné). Det skyldes ikke manglende tillid, som jeg kan forstå er det nye modeord, men erfaring, historie.

(Jeg nævner ikke et ord om Dreyfus-affæren ... ha-ha-ha)

I et land, hvor politikere lægges for had for et godt ord - ofte er det velfortjent - er det nemt at være borgerlig. (Det er nemt at sige: 'staten stjæler mine skattekroner, og hvad får vi ud af dem?') Det er noget af det nemmeste i verden. Man ved jo, hvad man står for: mindre stat (det giver mening i et samfundssystem, der er gennemkorrumperet) og frihandel (det giver mening i et samfundssystem, hvor protektionisme er populært blandt politikere).

Det er straks vanskeligere i Danmark, hvor embedsmænd er bundhæderlige, og hvor staten tilskynder frihandel. Derfor ser vi meget "pipperi" i den offentlige debat. Det bliver ofte noget patetisk noget. Det ender i den rene radikalisme. Det danske samfund er en unik kombination af noget privat og noget offentligt - jeg siger ikke, at den er perfekt. Men det er som om de to sfærer arbejder sammen i Danmark. Det er ganske mageløst. Nogle gange - ofte - kan man ikke finde ud af, om det er noget privat eller offentligt. De to sfærer er solidariske med hinanden. Det private siger til det offentlige: 'lav nogle lempelige regler, så vi kan starte flere virksomheder'. 'Okay', siger det offentlige, 'men så lov os, at I vil lave grønne regnskaber'. 'Okay', siger det private.

Og så har man en vindmølleindustri ...

Og de danske politikere er nogle af de mest troværdige i Europa. (Bendt Bendtsen får kamp til stregen, når og hvis han kommer til Bruxelles.)

Når man får et brev ind ad døren i Danmark, skriver de 'du' til en. Det skal man lige vænne sig til. Det kunne ligeså godt være din svigermor eller onkel. "Du bedes henvende dig til Borgerservice, hvor vi vil guide dig igennem..." Du? Hvem er 'du'? En onkel, såmænd. Han er en rar onkel, der vil dig det bedste. (farligt).

Den danske stat fungerer godt. Det er verdens bedste stat. Ikke land, men stat. Statsministre skal ikke lave noget om, de skal kun finjustere hjulene, køre gesjæften videre, så at sige. De fleste danske borgerlige vælgere tænker (tror jeg): det fungerer jo fint. Jeg betaler lidt mere i skat, men de unge har det godt, de uddanner sig, får sig et arbejde. Ja, vi betaler nok lidt mere til staten end vi får igen, men herregud, vi har jo selv haft det så godt, hvorfor så ikke give noget videre?

Hvornår har du sidst været til lægen? For et halvt år siden? Hvorfor skal jeg betale for dit biblioteksbesøg? Eller endnu værre: museumsbesøg?! Skal jeg være med til at støtte en politisk opsætning på det kongelige teater? Eller betale til socialistisk propaganda i DR? Okay, nogle får mere ud af det end andre, men vi har det jo godt. (forstadsmentalitet)

Sådan har jeg hørt mange ældre borgerlige sige.

Det havde de ikke sagt, hvis de havde boet i Frankrig!

Saviano versus Unione Corse

2009-03-29T05:06:00.000-07:00

Lørdag aften.

Jeg var blevet inviteret til et dansk middagsselskab, hvor en del af os ikke kendte hinanden. Min bordherre viste sig at være en flink liberal mand i slutningen af trediverne.

Efter at have konverseret frem og tilbage om halvpersonlige ting – hvad lavede vi, hvor boede vi, hvor havde vi rejst og så videre, gik vi over til at tale om dansk og international politik.

I Frankrig plejer man at indlede med at tale om politik og derefter bevæge sig hen imod mere personlige emner. Den danske variant skal man lige vænne sig lidt til...

Vi var rørende enige på de fleste punkter, men et af hans synspunkter var højst besynderligt. Han mente i ramme alvor, at ”den italienske mafia”, som han kaldte det, ganske vist var forbryderisk, men at den på nogle punkter var et udtryk for, at folket havde rejst sig mod staten. Det var godt, sagde min bordherre, at den italienske stat ikke havde monopol på at bruge vold.

Det synspunkt deler jeg på ingen måde.

Jeg har delt mine snart 33 år mellem tre lande, Danmark, Frankrig og Italien (fire, hvis man regner Napoleons Korsika for at være et selvstændigt land). I alle andre lande end Danmark ville et sådant synspunkt være så godt som utænkeligt. Jeg ved ikke, om synspunktet er normalt, det tror jeg ikke. Men der er en virkelig kedelig tendens til, at man i de europæiske lande, der ikke er hærget af mafiaen, forherliger eller romantiserer mafiaen.

Det gør man ikke om den albanske mafia, der er ved at overtage hele Syditalien. Eller den russiske mafia eller den kinesiske...

Det er ofte blevet sagt, at hvis ikke Korsika havde så mange problemer med mafiaen, der på øen kendes som Unione Corse (UC), ville den være et af de bedste steder at bo i Europa. Mord, kidnapninger og udbredt korruption er hverdagskost. Der findes ikke en eneste korsikaner, som ikke på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med mafiaen. Enten kender man nogen, der er blevet myrdet eller kidnappet, eller også har man gået i skole med en, hvis forældre er blevet afpresset eller bestukket.

Unione Corse er ikke lige så berømt som den sicilianske mafia – Cosa Nostra – eller som den amerikanske mafia. Kun to gange er den, så vidt jeg er orienteret, blevet gjort til genstand for berømmelse: i filmen The French Connection med Gene Hackman, og i James Bond filmen On Her Majesty’s Secret Service. Men den er ikke så lidt berygtet i Paris, hvor den har givet mange franske politikere søvnløse nætter.

(Faktisk bliver Korsika ofte kaldt Frankrigs Tjetjenien.)

Det er usmageligt at forherlige eller romantisere mafiaen. Det er blevet gjort i adskillige Hollywood-produktioner. Jeg kan da godt sidde og se The Sopranos eller The Godfather, men jeg får også en dårlig smag i munden bagefter. Det er der heldigvis ved at blive lavet lidt om på, for med Roberto Savianos fabelagtigt gode ’Gomorrah’ har verden endelig fået noget stærkt tiltrængt antimafia-litteratur, der også kan sælges. Her er der ingen renæssancekunst eller seje fyre, kun en masse sweatshops og kinesiske indvandrere...

Lad os lige slå en ting fast med syvtommersøm: der er intet liberalt eller markedsvenligt ved mafiaen nogensteder. På Korsika har Unione Corse tværtimod sørget for i de sidste mange år at skræmme potentielle investorer væk med deres ubehagelige forbrydermetoder. Der er ingen store virksomheder her, for UC tillader ganske enkelt ikke for store indkomstforskelle på øen.

Derfor eksporteres der primært stadig kun ost, vin, tobak og frugt...

Tillid, korruption og ministerfråds

2009-03-25T10:18:00.000-07:00

Ifølge Transparency International er Danmark et af de mindst korrupte lande. Det lyder som en rigtig analyse, synes jeg. Når vi ser bort fra bolig- og arbejdsmarkedet, er der ikke mange danskere, der lader sig korrumpere. Disse to områder er så til gengæld også så gennemkorrumperet at det halve kunne være nok. Måske forholder det sig sådan for det førstes vedkommende, fordi dette marked ikke er fuldt ud liberaliseret?

Det gælder også politikere og andre ansatte i statsforvaltningen. De er generelt hæderlige og tillidsvækkende mennesker, der brænder for at gøre det danske samfund til et bedre sted. Vi har haft en Brixtofte-sag, ja. Det er nogle år siden nu. Men hvornår har vi ellers haft sager om magtmisbrug, korruption eller skandaler af tilsvarende kaliber? Der har nok været nogle, jeg ikke kan huske, men eksemplerne må være fåtallige.

Bendt Bendtsen er i modvind i disse dage i sladderpressen, fordi han efter sigende har overtrådt våbenloven, ladet danske virksomheder betale jagtmiddage, pyntet på sin arbejdskalender osv. Det er umoralsk, men det er ikke magtmisbrug. Okay, overtræder man loven som minister, gælder de samme regler som for almindelige borgere, men er det noget at hidse sig sådan op over? Hvorfor denne ministerhetz?

Uffe-Ellemann-Jensen skriver i dag i Berlingske Tidende helt rigtigt,at der drives klapjagt på Bendt Bendtsen og andre ministre, som, gør han opmærksom på, ikke er "offentligt ansatte." Hvad skyldes denne hetz fra dele af pressens side? Jeg tror den skyldes janteloven. Den skyldes avissalg. Den skyldes et menneskeligt behov for at få de magtfulde ned med nakken. Den skyldes personlig vendetta (Hørsholms tidligere borgmester, som jeg ikke husker navnet på).

Nu er der måske ingen grund til at sammenligne de danske forhold med forholdene i resten af EU, men i Frankrig og Italien, som er de lande, jeg bedst kender til, ville man næppe rynke et øjenbryn for de små forseelser, Bendtsen har begået. Korruption har vist nok noget med tillid at gøre. Danskerne er tillidsfulde, siger alle undersøgelser. Danskerne har tillid til hinanden, selv når de udvandrer til USA. Deres efterkommere er stadig de mest tillidsfulde.

Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. Ja, danskerne har tillid til staten, men de har ikke tillid til hinanden. I hvert fald ikke mere end eksempelvis italienere har. Når jeg som studerende af og til sidder på et offentligt bibliotek, hvor der også sidder andre studerende, har folk ofte deres personlige computer med. Når de skal forlade deres plads i bare 15 minutter, tager de deres computer med sig...

Tyder det måske på, at man har tillid til hinanden? Nej, vel? Ikke i min verden. Sådan ville man ikke gøre i Italien eller i Frankrig. Danmark er et i de store hele ukorrumperet land, fordi staten i en længere periode ikke har fusket med papirerne, ikke har taget af kassen, ikke har fortalt sine borgere løgne, ikke har forhalet eller syltet deres sager. Forholdet mellem borgere og stat i Danmark er helt enestående. Men vi skal passe på, at staten ikke ses som god.

Derfor er jeg borgerlig

2009-03-23T11:55:00.000-07:00

Jeg betragter mig selv som borgerlig. Borgerlighed kan selvfølgelig være mange ting. Jeg opfatter det at være borgerlig som noget, der har at gøre med borgerrettigheder.

Borgerlighed handler for mig om at værne om privatlivet mod indblanding fra staten. Vi skal ikke opfatte staten som god. Staten er god til mange ting, men den skal ikke belære os om, hvordan vi skal leve vores liv. I dag er staten blevet for stor. Den tager sig af ting, som vi tidligere selv tog os af. Det skal vi bevæge os tilbage mod.

I dag har alle danskere lige borgerrettigheder, det skal vi blive ved med. Vi må ikke lade vores samfund løbe over ende af folk, der ikke vil demokratiet, men vi må heller ikke falde i den modsatte grøft: at afskaffe de rettigheder, herunder retten til at dyrke sin religion, som vi i Danmark har tilkæmpet os gennem generationer.

Danske borgerlige bør være dem, der forsvarer gamle borgerlige synspunkter såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, økonomisk frihed, men også retten til at dyrke sin religion i fred for staten, hvis man vel at mærke ikke begår ulovligheder.

Jeg mener, det er på tide, at vi får skilt moderne borgerlige fra nationalistiske pseudoborgerlige, der påstår at forsvare danskhed, selvom det de i virkeligheden gør, er at træde den under fode. De nationalkonservative påstår, at de kæmper for danskhed, men det er efter sigende dem, der læser færrest danske bøger, ser mindst dansk tv og hører mindst DR...

Lad os få borgerligheden på ret køl igen. Lad den næste regeringskonstellation hedde V-K-R.